Mikroplast

Mikroplast

Plastik forurening og mikroplastik er de senere år blevet et miljø fokusområde. Der er den synlige plast forurening, som ofte kan ses, når man går en tur på stranden er problemet at alt for meget plast ender som affald i havet.

I de senere år er man blevet opmærksom på et andet problem omkring plastaffald i havet. Det drejer sig om mikroplast. Mikroplast er bittesmå stykker plast som er mindre end 5 mm. Det meste mikroplast er meget mindre og kan ikke ses med det blotte øje.

Når et stykke plast smides i havet eller blæser derud, vil vandet og sollyset langsomt nedbryde plasten til mindre dele. Med tiden bliver det til mikroplast. Mikroplast stammer fra forskellige kilder:

Kilde: NOAA National Ocean Service

Primær mikroplast (fremstillet til direkte anvendelse i produkter)

  • Maling
  • Plejeprodukter
  • Råvarer for plastproduktion

Sekundær mikroplast (oprinder fra nedbrydning/fragmentering af større plastemner)

  • Store stykker plast som nedbrydes af miljøet (vand el. sollys)
  • Bildæk og vejstriber
  • Skosåler
  • Tøjvask
  • Gummibelægning på fx legepladser og fodboldbaner

Mikroplast fra bl.a. plejeprodukter som skrubbecreme og tandpasta er så småt, at man ikke kan se det med det blotte øje. Det ryger i afløbet med spildevandet og ender i rensningsanlægget. Tøjvask af kunststoffer, som f.eks. fleecejakker eller kulørte karklude, udleder også meget mikroplast.

På rensningsanlægget filtreres noget af mikroplasten fra i slammet og ca. halvdelen af slammet fra danske rensningsanlæg spredes på på marker, hvor der dyrkes fødevarer. Det mikroplast, som enten flyder ovenpå el. svæver i vandet i renseanlæggenes tanke ender i sidste ende i havet, hvis renseanlægget ikke har et effektivt filter på udløbet.

Figur 1: Billede af mikroplastik på efterklaringstank i renseanlæg (sidste tank inden udløb)
Mikroplastik i efterklaringstank på dansk renseanlæg

For at afdække hvor stor mikroplast problemstillingen virkelig er og hvor meget mikroplast, som flyder ovenpå vandet hele vejen gennem renseanlægget, deltager TechRas Miljø i samarbejde med Teknologisk Institut og en række forsyninger i et MUDP projekt (2019-22). Grunden til at TechRas Miljø og Mecana er udvalgt til at være med i projektet er, at Mecana filterteknologien har den højeste separation effektivitet (rød graf) og samtidigt det laveste energiforbrug på markedet. Se mere information om Mecana filterløsninger.

Projektet undersøger med den sidste nye ”State Of The Art” måleteknologi hvilke størrelser, plasttyper og hvor store mængder mikroplastik der er i renseanlæggenes udløb (effluent) til åer el. hav (recipient).

Målet med projektet er at afdække hvor meget mikroplastik, som kan fjernes fra renseanlæggenes udløb, hvis der i fremtiden kom et politisk krav om at filtrere på udløbet.

TechRas Miljø står for den praktiske del i projektet med at stille Mecana testfilter til rådighed og filtrere på renseanlæggenes effluent. Forsyningerne udtager døgnprøver til brug for efterfølgende laboratorie test, som udføres af Teknologisk Institut.

TV2 program om TechRas Miljø arbejde med mikroplastik:
TechRas Miljø arbejde med at filtrere mikroplastik kan ses i TV2 Østjyllands programserie ”Østjylland reder (lidt) af verden” i programmet ”Mikroplast forurener vores vand – men Silkeborg firma har løsningen” (9 min):
Læs hele artiklen her

Herunder er kort beskrevet andre kilder til mikroplastik forurening.

Mikroplastik fra transportsektoren
Nogle af de store kilder til mikroplast i havet er bildæk, vejstriber og skosåler. Det slides af når vi kører bil eller går. Mikroplasten lægger sig på veje og fortove og bliver af regnen skyllet ud i åer og vandløb. Til sidst ender det i havet. 80 % af plastikken i havene stammer fra brug af plastik på landjorden.

TechRas Miljø samarbejder også her med Teknologisk Institut om at afdække hvor store mængder mikroplastik, der er i vejvand og luften omkring trafikerede veje. Projektansøgning til Innovationsfonden er under behandling (08-2019) og vi håber på et positivt svar.

Mikroplastik i havmiljøet og isen i Arktis
Forskere har taget vandprøver mange forskellige steder i verden, og det har vist sig, at mikroplast stort set findes overalt i havet. Det transporteres rundt med havstrømmene. Mikroplast er så småt, at fisk og andre havdyr kan forveksle det med mad. Det ligner plankton og kan derfor let ende i maven på et dyr. Her kan det gøre skade.

I fjerne egne som Arktis har tyske forskere fundet helt op mod 12.000 mikroplast-partikler per liter i enkelte prøver i isen. I Alperne er der konstateret mikroplastik i sneen og prøver fra isflager i havet mellem Grønland og Svalbard viser et gennemsnit på 1760 mikroplast-partikler per liter.
Forskerne mener også mikroplastik spredes via luftstrømme i atmosfæren.

Mikroplastik i luften
De mange millioner ton plastik, som efterlades årligt i naturen overalt på jorden, nedbrydes over tid til små partikler og fibre. Nye undersøgelser konklusion er, at luftstrømme spiller en afgørende rolle i den globale spredning af mikroplast-partikler. Nogle steder i Europa er der fundet helt op mod 24.600 partikler per liter luft, så forskerne er også her bekymrede.

Mikroplastik – sundhedsskadelig for mennesker
Ifølge artiklen “People eat at least 50,000 plastic particles a year, study finds” i den engelske avis The Guardian, viser en ny undersøgelse en ”bekymrende” luftforurening, der er sundhedsskadelig for mennesker. En anden undersøgelse viste, at mennesker i gennemsnit spiser mindst 50.000 mikroplast-partikler om året. Så der er efterhånden tungtvejende videnskabelige grunde til at gøre noget seriøst for at minimere plastforureningen i verden.