Dekantercentrifuge renovering
Dekantere anvendes i mange forskellige applikationer. I mange applikationer driftes de døgnet rundt og bliver med tiden slidt i en sådan grad, at det kræver mere end et normalt serviceeftersyn at sikre problemfri drift. TECHRAS Miljø udfører service, lovpligtigt sikkerhedseftersyn og renovering (reconditionering) af alle fabrikater og typer dekanterer.
Renoveringen udføres i Danmark, og derfor kan vi også love en kort leveringstid. For en total renovering er leveringstiden få uger.
Det er muligt at aftale et besøg, så I ved selvsyn kan se, hvordan en renovering foregår. Vi har altid enheder til renovering på vores værksted. Det er også muligt at følge egne enheder, mens de bliver renoveret, hvilken kan give tryghed i processen. De renoverede dekantere eller -komponenter gennemgår en grundig funktionstest på prøvestand, hvor det sikres at, den udførte renovering og afbalancering lever op til vores kvalitetskrav.
I forbindelse med funktionstesten udfylder vi en testrapport. Først når dekantere har gennemgået funktionstesten, bliver den endeligt godkendt til afsendelse og der gives 12 måneders garanti på renoveringen.
TECHRAS Miljø tilbyder gennemgang og optimering af eksisterende anlæg. I samarbejde med vores styringsleverandør leverer vi komplette PLC systemer til dekantere. Derudover tilbyder vi indkøring, rådgivning og træning.
TECHRAS Miljø har erfaring med følgende fabrikater:
Hiller – Andritz – Flottweg – Pieralisi – Gea – Alfa Laval – Noxon – Haus – Sharpless